Byfornyelse

Hvad sker der!!!

8. marts 2025
Det har mange sikkert spurgt sig selv om, under den daglige indkøbstur, i vores dejlige SPAR.

Svaret er kort: Byfornyelse.


Der har igennem længere tid, været arbejdet intenst fra både kommune og borgergruppe, på at danne nye rammer og forskønnelse af vigtige samlingspunkter i Haderup By. Projektet mundede til sidst ud i en fantastisk flot ny byplan, der omhandler Torvet ved SPAR med tilhørende parkeringsarealer, ny nedgang til Jens Jensens Anlæg og nyt torv ved Haderup Kultur- og Idræts Center. Til dette arbejde har Herning Kommune bevilliget ikke mindre end tæt ved 6,1 mio.kr.


Arbejdet er, som mange sikkert har erfaret, netop blevet påbegyndt og vil samlet set strække sig frem til sommerferien, og det det bliver bare så flot.
Seneste indslag fra TV Midtvest, som også er lagt op på Facebook, viser ikke det kæmpe potentiale der ligger i denne transformation. En fornyelse, som med tid kommer alle byens borger og forretningsliv til gode. Den fokuserer meget på de her og nu ulemper der opstår under arbejdet, især for SPAR, men også kunderne. Men mon ikke vi alle klarer en lille ”omvej”, for at vedblive med at støtte vores SPAR.


Som formand for Borgerforeningen, viser jeg derfor et sammendrag af de kommunale anlægsarbejder der nu og til sommerferien vil være og finde rundt om i vores by. Såfremt enkelte har lyst til, eller behov for mere dybdegående detaljeplaner, må de meget gerne kontakte mig. (kontaktinfo står på Haderup.info under borgerforeningen)


Mvh. Haderup Borgerforening

Se hele sagsfremstillingen til Byrådet her (punkt 80) af 24/6-24

Byfornyelse i Haderup

Kultur, natur og fritid - det er retningen for Haderup´s udvikling.


Herning Kommune har udpeget Haderup til byfornyelse. Dette kommer til at forgå løbende i årene 2023-2025.

Processen startede tilbage i marts 2023, hvor der blev afholdt borgermøde. Formålet var borgerinddragelse ift. idéudvikling samt skabe engagement og fælleskab om projektet.

Nu er de mange idéer blevet sammensat til et program for den kommende byfornyelse. Fokus er på natur, kultur og fritid, med afsæt i nedenstående vision og indsatsområder.

Byfornyelsens vision:

  • At styrke sammenholdet/fællesskabet
  • At tiltrække nye beboere, besøgende og turister

Visionens indsatsområder:

  • At forskønne bymidten så den bliver attraktiv for lokale og udefrakommende
  • At lave nye mødesteder
  • At synliggøre naturen og de muligheder, den giver

Du kan læse det fulde program for byfornyelsen her

Den tidligere udviklingsplan for Haderup fra 2009 har været brugt som inspiration til det nye program for områdefornyelsen.

Har du spørgsmål kan de rettes til Borgerforeningens formand Bjarne Skovgård Jensen