Det blev et JA! - Selvfølgelig skal vi det :-)

Sådan lyder ordene fra læge Dorthe Hagensen efter en god nats søvn, en snak med kollegaerne og den store opbakning til informationsmødet mandag aften om lægesatellit i Haderup.

Haderup Borgerforening havde inviteret til informationsmøde mandag aften omkring etablering af en lægesatellit i Haderup.

Mellem 130-140 mennesker havde taget i mod tilbuddet og dukkede op til informationsmødet. Så stort fremmøde ses sjældent til informations- og borgermøder i Haderup - det er nok kun overgået i nyere tid af informationsmøde om den kommende Omfartsvej rundt om Haderup.

Aftenen blev indledt med en kort velkomst ved formanden for Haderup Borgerforening Lone Handberg.

Herefter gik ordet videre til direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse ved Herning Kommune, Søren Liner Christensen. Han gav en kort orientering om kommunens rolle i projektet samt hvad de evt. kan tilbyde på længere sigt med en sygeplejeklinik, hvis der er et tilstrækkeligt fundament herfor. Kommunen er også interesseret i, at Haderup får et lægetilbud, da det bl.a. er med til at styrke bosætningen i området.

Læge Dorthe Hagensen præsenterede sig selv og fortalte om, hvad Lægehuset i Sunds kan tilbyde borgerne via en lægesatellit i Haderup, bl.a.:

  • Samme behandlingstilbud og kvalitet, som ved fremmøde i lægehuset i Sunds
  • Mulighed for online-booking, email-konsultation, elektronisk bestilling af medicin
  • Blodprøvetagning
  • Åbent 2-3 halve dage om ugen
  • Betjenes hovedsageligt af læge Jens Christian Jensen i den første tid 

Hvornår starter satellitten?

  • Klar til 1. patient d. 4/9-2018. Se åbningstider her

Hvad kræver det for at satellitten forbliver i fremtiden?

  • Som en start; At der bliver tilmeldt mellem 500-600 patienter.  
  • På sigt; Jo flere  patienter der tilmeldes, des mere kan der formentligt holdes åbent i satellitten.
  • Ambitionen er, at der på sigt (når Jens Christian går på pension) stadig kan tilbydes en lægesatellit i Haderup med betjening af primært 1-2 læger fra lægehuset i Sunds.
Information og hjælp

Hvad skal du selv gøre?



  • Tilmelde dig lægehuset i Sunds, kan gøres allerede nu vi Borgerservice i din kommune (link til Borgerservice Herning Kommune) 
    Ved behov for læge indtil satellitten åbner i Haderup (1/9) eller uden for lægesatellittens åbningstid benytter man lægehuset i Sunds.

  • Betale gebyr for nyt sygesikringskort (ca. 190 kr.)


Mere information eller spørgsmål kan du finde her:



  • Hjemmesiden: Lægehuset i Sunds.

  • Mail til Borgerforeningen på: haderupborgerforening@ gmail.com

  • Mail til læge Dorthe Hagensen på: dorthe.hagensen@dadlnet.dk