Det er bl.a. derfor vi bor i Haderup

"Hvorfor bo i Haderup?" Sådan lyder indledningen på en artikel, der tidligere er skrevet om at bo i Haderup.

Her er ét ud af mange bud, givet af Elsemarie Thorsen, Haderup:

Nå man bor i en landsby kan hverdagen være nok så præget af udfordringer. Vi skal køre 30 km., når vi opdager, at der er hul i ungernes gummistøvler og de trænger til et par nye midt i regnsæsonen, en bilkø kan stå i vejen for at nå at få hentet sine børn inden lukketid og der skal være råd til to biler (og måske endda en have traktor) pr. husstand for at få logistikken til at gå op.

Hvad er det, der lokker mennesker til et lille samfund med 653 indbyggere (jf. Danmarks statistik 2017), og hvad er dét der gør, at vi bliver boende her frivilligt. Og gladeligt?

Måske er det på grund af dage som i dag. Jeg tror det.

I dag var sådan en dag, som for vores familie, får kabalen til at gå op og brikkerne til at falde på plads.

En helt almindelig lørdag, hvor Spar-dame var vært for den lokale udgave af en landsdækkende gadefest. Byen samledes ved bord-/bænkesæt uden bordkort og stemningen smittede af på alle, der nærmede sig området. Folk blev tiltrukket og faldt ned. Faldt til.

Midt i de gode tilbud, den gode musik og den gode stemning opstod nye forbindelser og flere grunde til at holde af landsbylivet.

Vi nåede at smile til byrådsmedlemmet, præsten og én af de lokale håndværkere før vi satte os ved en ledig bordende. Inden vi nåede at tænke over, om vi egentlig ikke var på vej hjem for at slå græsset og hænge det våde vasketøj op, befandt vi os i en summen af snak og grin over gamle Volvo’er, bobletyggegummi og elektriske trommesæt.

Således gik det til, at 5 familier fra lokalsamfundet, ud af det blå, blev enige om at lade de optøede koteletter eller resten fra i går blive liggende i køleskabet, og i stedet grille pølser i Anlægget. Familierne havde det ene til fælles, at de aldrig tidligere har spist sammen med hinanden. Hverken på kryds eller på tværs.

Og pludselig fandt vi os selv siddende med sand mellem tæerne med mobilepay-financieret kartoffelsalat fra Spar, midt i solskinnet og midt i mødet med nye mennesker, som før ikke var fremmede, men heller ikke kendte.
Børn i alle aldre hoppede på hoppepuden mens de voksne delte cola og rødvin og rakte ketchup over bordet. De fleste efternavne eller fødselsår kendte vi heller ikke da vi gik, men noget havde vi lært: At vi har valgt at bosætte os lige midt i arenaen for det gode børneliv og muligheden for at blive ved med opleve nye gode fællesskaber.

Vi håber, at andre og flere vil sætte sig ved vores bordende næste gang lejligheden byder sig og at fællesskabet og lokalsamfundet vil fortsætte med at vokse og tiltrække (børne-)familier, der ønsker lidt mere af det der’sens… livskvalitet.