Flot tilskud til julebelysning i Haderup

En Torvedag hos SPAR Haderup, der både gav anledning til "julestemning" og landsbyliv med plads til nye bekendtskaber.

I lørdags afholdte SPAR-kæden Torvedag over hele det ganske land, og således også i Haderup. Der var lagt op til gode tilbud, smagsprøver og hygge for borgere i alle aldre.

SPAR havde annonceret med, at de lokale SPAR butikker ville uddele 10 % af dagens omsætning til et, af borgernes indsendte, projekter/idé.

Projekt "Julebelysning i Haderup" blev udvalgt til at være den heldige modtager af denne donation på hele 8000,- kr. fra SPAR Haderup.

Det er med stor glæde, at formanden for Haderup Borgerforening Lone Handberg i dag har fået overrakt checken på de 8000,- kr., som nu tilsammen med de allerede donerede penge fra Bazaren i efteråret og sidste års byfest gør, at Borgerforeningen har ca. 38.000 kr. at gøre godt med til julebelysning.

Borgerforeningen forventer også at kunne bidrage til projektet fra "egen kasse".

Men Torvedagen bragte også flere glædelige gevinster med sig - nemlig et fællesskab, nærhed og pludselige nye bekendtskaber skabt hen over en dejlig kold fadøl. Læs mere her i denne skønne fortælling om en gruppe borgere i Haderup, der tilfældigt fandt sammen en lørdag eftermiddag i dejligt solskin, mens de er til Torvedag.

Det beskriver landsbylivet og én af grundene til, at vi vælger at bo herude i den yderste del af kommunen.