Min sidste vilje ved Boudigaard Begravelse og Blomster Apoteket

Fra 23. februar kl. 19:00 - Til 23. februar kl. 21:00
Lokation: Haderup Kirke

I samarbejde mellem Haderup Meninghedsråd og Haderup borgerforening inviteres der til aften med gode snakke.

Boudigaard Begravelse er en lokalforankret begravelsesforretning.
Vi opfordrer til, at man får gjort sig nogle tanker
om, hvad der skal ske, når man skal herfra. Det kan være en
svær beslutning, men det kan være en endnu svære beslutning
for sine efterladte, som har nok at gøre med at håndtere
sorgen. Derfor ser vi meget frem til at komme og fortælle
om »Min sidste vilje«, som er en sikker og nem løsning til at
tilkendegive ens ønsker for ens afsked samt »Elysium« som
er en begravelsesopsparing, der sikrer, at der er økonomiske
midler til rådighed til egen begravelse eller bisættelse.

Birgitte Sand Mortensen, bedemand – Søren Toft, bedemand

 

Blomster Apoteket er et blomsterværksted med
hjertet. Vi sætter en stor ære i at få lov til at lave
din/jeres sidste hilsen. Vores erfaring efter mere
end 10 år i Vildbjerg er at pårørende godt kan lide
at komme ind til os og selv bestille blomster eller få
besøg af os i hjemmet så binderiet kan blive så personligt
som muligt. Sammen kan vi skabe en relation
til lige netop hvordan binderiet skal være.
Mange har også blomster fra afdødes have eller
korn fra marker som har en relation til afdøde –
det vil vi meget gerne bruge – igen for at få det
mest personlige udtryk.
Vi glæder os til at vise lidt af vores binderi og få en
snak om vores erfaringer.

Britta Høj Andersen og Chalotte Bilberg